Skip til hoved indholdet

Misbrug

Billetkontrol

Kunden skal købe eller fremvise gyldig billet eller kort ved påstigning af bussen. Kunden har selv ansvar for at være korrekt billetteret, men du bør vejlede kunden.

Hvis du har forladt bussen, skal du, når du kommer tilbage, altid spørge, om alle har billetteret.

Trafikkontrollørerne udfører også billetkontrol. Kontrollen gennemføres på det sted på ruten, som trafikkontrolløren finder bedst egnet. Du skal altid standse, når trafikkontrolløren gør tegn eller beder dig om det, også selv om der i køreplanen står, at der ikke medtages eller afsættes passagerer. Når trafikkontrolløren stiger på, skal du straks fortælle hvis:

  • Du har ladet en passager køre med i bussen uden gyldig billet eller kort
  • Der er andre forhold, hvor du har gjort en undtagelse i forhold til rejsereglerne.

Hvis der er en fejl i billetteringen, kan kunden blive afkrævet en kontrolafgift. En kontrolafgift gælder som billet til bussens endestation. Ved kontrolafgifter til børn gælder kontrolafgiften resten af driftsdøgnet (indtil kl. 03:59).

Snyd

I billetoversigten kan du se de mest almindelige typer snyd under de enkelte billettyper.

Hvis du har tid, kan du hurtigt slå en billet op. Har du ikke tid, lader du kunden køre med og tjekker billetten på et senere tidspunkt.

Tvivl skal altid komme kunden til gode.

Fortæl Sydtrafik hvis:

  • Du oplever gentagne tilfælde af samme type snyd med billetter
  • Den samme kunde forsøger at snyde gentagne gange.

Det kan gøres via Vores Sydtrafik. Se under kontakt og klik på Tip en kontrollør

Ikke gyldige billetter

Orange, eller orange fri, billetter er ikke gyldige i bussen

De kan kendes ved at båndet i toppen af billetten er orange

Kunder bliver tydelig oplyst under købet om at billetten ikke gælder til bus

Sydtrafik

Banegårdspladsen 5
6600 Vejen

Genveje