Skip til hoved indholdet

Zoner

Takstområder

Sydtrafiks takstområde omfatter alle de syd og sønderjyske kommuner:
Esbjerg, Varde, Billund, Vejen, Vejle, Kolding, Frederica, Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Kommune.

Specielt for Ungdomskort

Der er dog 3 takstområder i forhold til gyldighedsområdet for Ungdomskort:

Sydtrafik VEST - Dækker Esbjerg Varde, Billund og Vejen Kommune
Sydtrafik ØST - Dækker Vejle, Kolding og Frederica Kommune
Sydtrafik SYD - Dækker Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder Kommune


Antallet af zoner, kunden skal betale for, afhænger af hvilken billettype, kunden har. Der er flere metoder for beregning af antallet af zoner afhængigt af billettype:

zonebilletter og mobilbilletter, hvor ringzoneprincippet gælder

rejsekort, anonym, flex og personlig, hvor zoneantallet beregnes i luftlinje

rejsekort, pendler og pendler kombi, samt pendlerkort på mobilapp, hvor kunden selv udpeger de zoner i fastprisområdet, som kunden vil rejse i – og prisen beregnes på grundlag af antallet af udpegede zoner.

rejsebillet appen, hvor kunden selv vælger sin rejserute, afhængigt af om billetten skal bruges i bus eller tog

Se beskrivelser nedenfor.

For billetter beregner vi zoneantallet på grundlag af et ringzonesystem. Prisen for en rejse fra FRA-zone til TIL-zone beregnes ud fra antallet af zonebånd i en ring fra FRA-zone til TIL-zone. Billetten kaldes en zonebillet.

Eksempel:

Hvis en kunde har købt en 2-zones billet fra zone 660, Vejen kan kunden - så længe billetten er gyldig - frit rejse i alle de zoner, der ligger i 2 zoners afstand fra zone 660.

På figuren vist til højre kan du se de zoner, kunden må rejse i. Det er de felter, der er grønne på kortet: zone 660, 672, 667, 665, 669, og 676.

Betale for den fjerneste zone

Hvis kunden rejser på en billet, er der ikke altid lige mange zoner på ud- og hjemrejsen.

Eksempel: En kunde fra Egtved vil rejse til Vejle via Kolding. Hun køber en 4-zoners billet i Egtved. Billetten er nu gyldig i et zonebånd på 4 zoner fra Egtved. Kolding ligger 4 zoner fra Egtved og det gør Vejle også. Kunden kommer altså på intet tidspunkt mere end 4 zoner væk fra Egtved. En 4-zoners billet er derfor tilstrækkeligt.

Når kunden skal hjem igen, er udgangspunktet Vejle, og når hun rejser via Kolding, kommer hun 5 zoner væk fra Vejle, altså skal hun købe en 5-zoners billet til hjemturen, selv om Egtved kun ligger 4 zoner væk fra Vejle. Man skal altid betale for den fjerneste zone set i forhold til startzonen - som i dette tilfælde er Kolding.

Hvis kunden køber billet i Rejsebillet appen, vil hun automatisk få tilbudt den rigtige billet, ud fra hvilken rute hun vælger at rejse med.

Billet til egen rute

Du skal altid kun udstede billetter til egen rute eller til det antal zoner, kunden ønsker. Hvis du kører en bus, der krydser grænsen mellem Sydtrafik og Midttrafik eller Fynbus, skal du udstede billetten som en destinationsbillet, hvor rejseruten er fastlagt. Se hvordan under brink/indsæt link

Kunden kan ikke krydse grænsen mellem to trafikselskaber på en zonebillet. (Undtaget er billetter købt i Rejsebillet app)

Kunder, der anvender rejsekort af typerne personlig, anonym eller flex, skal kun betale for afstanden målt i det antal zoner, der er i lige luftlinje mellem det sted hvor kunden checker ind og det sted hvor kunden checker ud. Det betyder, at kunden ikke kommer til at betale ekstra, selv om hun på rejsen evt. kommer ud i en fjernere zone. Der vil heller ikke være forskel på zoneantallet på ud- og hjemrejsen.


For rejsekort, pendlerkort, pendler kombi, samt på pendlerkort på mobilapp skal kunden selv vælge, hvilke zoner, kunden vil have som fastprisområde. Det sker ved onlinebestillingen af kortet, hvor kunden efter at have indtastet rejsestrækningen får vist de mulige rejseveje. Herefter skal kunden vælge de rejseveje, som kunden vil benytte.

Som chauffør skal du blot holde øje med, at kortet bliver godkendt ved check ind. Hvis kunden bevæger sig uden for sit fastprisområde på et pendlerkort, vil kortet ikke blive godkendt ved check ud eller ved check ind, når kunden skal hjem igen. Trafikkontrollørerne kan med deres kontroludstyr konstatere, hvis en kunde er uden for sit fastprisområde, og der vil så blive udstedt en kontrolafgift. Rejsekortsystemet overvåger også om kunden checker korrekt ud, så før eller siden vil kunden også blive kontaktet af Rejsekort A/S.

Ved køb af zonebillet gælder reglerne, som for billetter og mobilbilletter, altså ringzoneprincippet.

Ved køb af A-B billet må der rejses i de zoner som appen angiver.

I nogle tilfælde, f.eks. Vejen-Vejle, vil zonerne kunden rejser i være forskelligt, afhængigt af om der er valgt bus eller tog. Hvis kunden har valgt billet til tog-ruten, som hedder Vejen-Kolding-Fredericia-Vejle, så er billetten ikke gyldig i bussen længere, fra bussen kører ud af Vejen-zonen, og til den kører ind i Vejle-zonen.

Du kan benytte www.rejseplanen.dk til at beregne hvor mange zoner der er på en givet rejse.

Rejseplanen finder du på din tablet.

Zoneoversigt

Nedenfor er listet de zonenumre og -navne som Sydtrafiks ruter kører igennem. De er listet først i nummerorden og dernæst i alfabetisk orden. Alle Sydtrafiks zoner har tallet 3 som første ciffer.

brink/indsæt billede eller link til oversigt


brink/indsæt billede eller link til oversigt


Sydtrafik

Banegårdspladsen 5
6600 Vejen

Genveje